Om Byg Selv Huse A/S​

Kim Dufour, stifter af Byg Selv Huse A/S:

Da jeg blev uddannet tømrer i 1989, var boligmarkedet svært at komme ind på – det var ganske enkelt for dyrt at købe hus!

Til gengæld var der gang i gør-det-selv-håndværkeren, og det at bygge sit eget hus var ikke unormalt. Det betød, at man knoklede i 4 måneder med job og eget projekt i fritiden, men til sidst fik man et fint hus, selvom økonomien var stram.

Nu har tiderne ændret sig, og mange tror, at deres eneste mulighed for at få et hus er at købe en færdigpakke. Det er en skam, synes jeg! For i virkeligheden behøver du ikke at være håndværker for at bygge dit eget hus. Mest af alt kræver det, at du kan holde overblik og finde gode folk til alt det, du ikke selv kan. Det er her Byg Selv Huse A/S kommer ind i billedet, for vi har mange års erfaring med Byg Selv Huse.

Vi tegner dit drømmehus, hjælper med byggetilladelsen og leverer et råhus i kvalitetstræ (du kan læse mere om konceptet bag Byg Selv Huse her).​​

Om mig:

Da jeg var 25 år, byggede jeg mit første hus i Frederikssund. Jeg købte en grund, fik en byggetilladelse og kontaktede den lokale håndværker. Da jeg var 30 år, byggede jeg mig endnu et projekt ud fra samme grundprincip: Køb en grund, få en byggetilladelse og kontakt den lokale håndværker, brug deres netværk og få et hus bygget af dygtige håndværkere i dit lokalområde.​På nuværende tidspunkt har jeg bygget i alt 5 huse til mig selv. Det er faktisk ikke så svært!

Jeg videreuddannede mig til teknisk tegner, og da jeg blev 43, fik jeg muligheden for at starte mit eget firma, Træhuse.dk. Her har jeg tegnet og bygget over 200 huse til vores kunder, og de er heldigvis glade for det (du kan se vores referencer her)

Mit mål med Byg Selv Huse er at få flere til at hoppe ud i drømmen om at bygge selv. Når du bygger selv, rækker dine penge nemlig meget længere, og du kan få dit hus, lige som du vil have det. Det er dit projekt, og det er dig, der bestemmer.

Derfor er min anbefaling til dig, der går og drømmer om at bygge et hus: Kontakt mig, og så finder vi ud af, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig i mål med husbyggeriet. Det er bare at kaste sig ud i det.

Vil du vide mere om, hvordan du bygger et hus?

Lad os tage en snak om, hvordan du kommer i gang med at bygge selv. Du er velkommen til at kontakte os på telefon: 23 92 92 92 eller på nedenstående kontaktformular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

logo-hvid

Drømmer du om at bygge dit eget hus? Når du bygger i samarbejde med os, får du mange fordele: alle tekniske tegninger, mulighed for at købe råmaterialer med store besparelser og et råhus i kvalitetstræ.

Kontaktoplysninger​

Byg Selv Huse A/S

CVR: 38120085

Tlf.: 23 92 92 92