Referencer

- Det siger kunderne om Byg Selv Huse A/S

Kim Dufour er frontmanden i Byg Selv Huse A/S og står også bag​ Træhuse.dk, som Kim startede op i 2014. Kim brænder for træhuse og for at hjælpe folk med at bygge det hus, de altid har drømt om.

Han har med sine mange års erfaring bygget mere end 200 huse og har dermed hjulpet utallige personer og familier med at skabe de bedste rammer i deres hus. Projektet og virksomheden Byg Selv Huse er Kims nyeste hus-forretning, som nu er klar til at hjælpe kommende husbyggere med deres Byg Selv Hus.

Kontakt Kim og hør mere om, hvordan Byg Selv Huse kan hjælpe dig med bygge dit drømmehus.

Det siger vores kunder

Karina Lebech og Bo Fabricius Jensen, 3250 Gilleleje

Nyt hus

Vi kontaktede Kim i november 2017, hvor vi besluttede at rive det eksisterende hus ned. Andre firmaer fik samme kontakt, og efter lidt frem og tilbage faldt valget på Kim. I marts 2018 havde vi tegningerne på plads, men endte med et afslag på at bygge fra kommunens side. En længere dialog med kommunen endte med, at vi alene måtte opføre et sommerhus.

Vi lavede nye tegninger med Kim og slut september 2018 kom tilladelsen. Med meget kort varsel blev byggeriet iværksat. Første kontakt med Kims håndværkere var Hans Ivan, som lavede udgravning, sandpude, jordvarme, støbning mv. Hans Ivan er en sand mester i en rendegraver. Imponerende effektivt. Næste håndværker var Christian Tved, som var tømreren. En sand mester med en hammer. Meget professionelt og dedikeret håndværk. Murer har lavet et imponerende flisearbejde. VVS med gulvvarme, genvex mv. er gennemført. Elektrikeren kom på, maleren fuldendte og endelig Christian Tved med gulvene. Undervejs i hele byggeriet har Kim eller hans kvalitetsmedarbejder Michael været tilgængelige og imødekommende i forhold til spørgsmål mv. Vi kan klart anbefale Kim og de håndværkere han benytter. Vi fik nøglen en dag før aftalt, og både Michael og Kim mødte op på stedet og lavede en gennemgang af huset.

Vi har siden entreret med Hans Ivan til at lave flisearbejde og tilrette haven i løbet af foråret 2019. Det samme gør sig gældende med de øvrige håndværkere – skal vi have lavet noget – så har vi tlf. numre til alle de håndværkere der har været tilknyttet.​

Mikael Skou Thomsen, 4040 Jyllinge

Elementer til mit hus

Fra start var det en tryg følelse vi fik af Træhuse. At skulle bygge nyt hus er den største investering man laver som menneske og her er det vigtigt at man føler sig sikker på at den leverandør man vælger også kan leve op til ens forventninger. Vi har talt med nogle forskellige hus byggere heriblandt nogle af de store i landet. Alle var gode til at føle sig velkommen i salgsfrasen og frem til tilbud. Men når vi begyndte at gå mere i dybden med hele projektet var det tydeligt at Træhuse var mere fokuseret på at vi kom hele vejen i mål. En af de ting vi virkelig gjorde os trygge var at det var sælgeren som også fuldte projektet hele vejen og hvis der var problemer var det den samme person som også havde tegnet huset og dermed kendte til alle detaljer.

De aftaler som vi lavede blev overholdt og hvis der var ting vi ikke var opmærksomme på kom Træhuse os i forkøbet og holdte processen i gang. Træhuse har levet hele elementer som vi kunne bruge på vores hus. Alle elementer blev leveret til tiden og passede perfekt ind hvor de skulle. Skulle vi bygge nyt hus igen ville vi kun gå til Træhuse da vi ved de levere det vi gerne vil have og de gør det godt.​

Ole Brandtberg, 4600 Køge

Nyt træhus

Vi havde store krav til rumopdelingen og Kim rettede tålmodigt tegningerne til, indtil alt var nøjagtig som vi ønskede det, så det var en god start. Byggefasen, hvor vi selv stod for installation af alarm og andet teknik var kort og uden de store problemer. Nu har vi boet i huset mere end et år, og er ovenud tilfredse, og vi kan kun anbefale Træhuse.dk som en professionel håndværker.

Læs flere anmeldelser på ANMELD HÅNDVÆRKER

Vi har 4,5 stjerner på Trustpilot

Vi er stolte af, at vi på Trustpilot har 4,5 ud af 5 stjerner. Men du behøver ikke at tage vores ord for det. Her er et par af anmeldelserne:

Det bedste valg nogensinde. Kvalitet, proff, trygt og gennemført service

Da vi skulle bygge nyt hus stod vi i en situation hvor alt var kaos, vores tidligere hus var ødelagt og vi skulle nu vælge byggefirma- tegne hus- økonomi- tidshorisont og byggemetode. Der var mange muligheder men tilsidst valgte vi træhuse.dk ud fra overnævnte overvejelser. Kim gjorde det klart fra start at han nok skulle føre os godt igennem det hele processen med at tegne huset, et tilbud hvor der ikke kom ekstra udgifter.

Tidsmæssig var vi pressede og Kim byggeri var hurtigst af alle firmaer vi fik tilbud fra. Kim byggede væggene i en tør hal, samtidig bliver fundamentet lavet hvorefter det bliver sat på fundamentet og inden for kort tid er der tag på. På den måde forkorter han tiden, samtidig var alt planlagt med de dygtige håndværker så der ikke var spildtid.Alt er gennemført kvalitet. Vi er bare så glade for vi træf det rigtige valg. Han overholdt alle aftaler og huset stod færdigt til tiden. Vi har fået hele huset undersøgt af Rambøll, alt var perfekt ingen fejl. Kim er et varmhjertet menneske som gjorde det bedste for os, meget proff og løste opgaven med et smil, vi kunne altid kontakte ham hvis vi havde spørgsmål el andet.


Hilsen
Mette og Jemmy Larsen

Kvalitet og individualitet i højsæde!

Vi kan klart anbefale at bygge med Kim Dufour og Træhuse.dk A/S!

Det bedste ved at bygge med Kim har været at vi hele vejen igennem har været dybt involveret i byggeprocessen og virkelig fået lov til at sætte vores eget præg på drømmehuset! Fra vores første møde med Kim, hvor vi tegnede huset fra bunden af, til de små justeringer og forbedringer man erfarer undervejs - alt har kunne lade sig gøre!

Kim er et varmt og humoristisk menneske som virkelige kan sit kram. Han bygger i nogle fantastisk lækre materialer, hvor kvalitet er nøgleordet. Han har sans for detaljerne og han har en oprigtig interesse i at levere det bedst mulige hus. Vi har været utrolig glade for hans åbenhed under hele processen, og specielt i forhold til budgettet - det har været nemt og overskueligt lige fra start.

Derudover har vi været utroligt imponerede over de fantastiske håndværkere! De har været utroligt professionelle og dygtige, og overholdt tidsplanerne fuldstændigt! Specielt snedker/tømrer-arbejdet, murer-arbejdet og el-arbejdet har været sublimt.

Sidst men ikke mindst så fortjener Kim en masse kredit for hans fine og hurtige måde at bygge på - det er virkelig genialt - specielt for os der byggede hen over vinteren! Og Kim fortjener også en masse roser for altid at være til at få fat på - selv sent om aftenen og i weekender - ringer og skriver han med det samme!


Vi kunne ikke have været i bedre hænder og vi takker Kim og hans dygtige håndværkere for et super lækkert drømmehus!

Mange varme hilsner
Henrik Østrup & Stine Gry Kristensen

​Læs flere af de fine anmeldelser på Trustpilot her

Vil du vide mere om, hvordan du bygger et hus?

Lad os tage en snak om, hvordan du kommer i gang med at bygge selv. Du er velkommen til at kontakte os på telefon: 23 92 92 92 eller på nedenstående kontaktformular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

logo-hvid

Drømmer du om at bygge dit eget hus? Når du bygger i samarbejde med os, får du mange fordele: alle tekniske tegninger, mulighed for at købe råmaterialer med store besparelser og et råhus i kvalitetstræ.

Kontaktoplysninger​

Byg Selv Huse A/S

CVR: 38120085

Tlf.: 23 92 92 92